/*
Random Content Script- By JavaScript Kit(http://www.javascriptkit.com) 
Over 200+ free JavaScripts here!
*/

function random_content(){
var mycontent=new Array()
//specify random content below.
mycontent[1]='Vidste du, at ikke alle ulykkesforsikringer d&aelig;kker tandskader. Det er en god id&eacute; at kontrollere sin ulykkesforsikring for at se, om den ogs&aring; d&aelig;kker tandskader.'
mycontent[2]='Vidste du, at man godt kan f&aring; rettet t&aelig;nder som voksen, og at den faste b&oslash;jle godt kan s&aelig;ttes p&aring; indersiden af t&aelig;nderne. '
mycontent[3]='Vidste du, at tandsten dannes, n&aring;r bakteriebel&aelig;gning p&aring; t&aelig;nderne forkalker. Det er kalken i spytte, der aflejres i bel&aelig;gningerne.'
mycontent[4]='Vidste du, at unders&oslash;gelser har p&aring;vist, at mundskyllev&aelig;sker p&aring; ingen m&aring;de kan erstatte tandb&oslash;rstning. Tandb&oslash;rsten er stadig det bedste v&aring;ben mod huller i t&aelig;nderne og paradentose.'
mycontent[5]='Vidste du, at naturen er ved at "afskaffe" visdomst&aelig;nderne. If&oslash;lge forskerne skyldes det, at menneskets k&aelig;beparti er blevet mindre, og der ikke l&aelig;ngere er plads til alle t&aelig;nderne. 10 procent af befolkningen mangler anl&aelig;g til visdomst&aelig;nder fra f&oslash;dslen.'
mycontent[6]='Vidste du, at hvis du er pensionist, kan du muligvis f&aring; &oslash;konomisk hj&aelig;lp til tandl&aelig;gebes&oslash;g, hvis du ikke selv har r&aring;d. Sp&oslash;rg hos din kommune, hvordan reglerne for tilskud er i din kommune'
mycontent[7]='Vidste du, at det kan hj&aelig;lpe at b&oslash;rste tungen med tandb&oslash;rsten, hvis man lider af d&aring;rlig &aring;nde.'
mycontent[8]='<b>Hvem der bare havde opfundet tandb&oslash;rsten...</b><br>Den er nemlig den vigtigste opfindelse gennem tiderne, hvis man sp&oslash;rger amerikanerne. Det har forskere p&aring; Teknologisk Institut i Massachusetts gjort, og hele 42 pct. af de adspurgte voksne stemte tandb&oslash;rsten ind p&aring; f&oslash;rstepladsen.'
mycontent[9]='FERIE OG T&AElig;NDER<br>Inden man tager p&aring; ferie, er det en god id&egrave; at ops&oslash;ge sin tandl&aelig;ge, is&aelig;r hvis man lige har &quot;glemt&quot; et halv&aring;rligt eftersyn eller to. Tandl&aelig;gen kan nemlig hurtigt se, om en patient har s&aring;kaldte risikot&aelig;nder. Alts&aring; t&aelig;nder, som forholdsvis let fl&aelig;kker. Er det tilf&aelig;ldet, kan tandl&aelig;gen erstatte fyldningen, eventuelt med en plast-eller porcel&aelig;nsfyldning, der styrker tanden.'
mycontent[10]='SKADER P&Aring; M&AElig;LKET&AElig;NDER.<br>Alle skader p&aring; m&aelig;lket&aelig;nder kan resultere i skader p&aring; de blivende t&aelig;nder og derfor skal man v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring; at anmelde ulykker p&aring; m&aelig;lket&aelig;nder til sit forsikringsselskab.'
mycontent[11]='Ved tandpine eller andre former for smerter i mundomr&aring;det, ring da omg&aring;ende til klinikken, og du vil n&aelig;stan altid f&aring; en tid samme dag. Er du ikke fast patient p&aring; klinikken, m&aring; du v&aelig;re indstillet p&aring; at betale denne behandling kontant.'
mycontent[12]='Det er en udbredt misforst&aring;else, at det altid skal g&oslash;re ondt at v&aelig;re hos tandl&aelig;gen. Vi har mange &aring;rs erfaring i at behandle &quot;tandl&aelig;geskr&aelig;kken&quot;.Vi  starter med en samtale - hvor vi i f&aelig;llesskab finder ud af, hvordan behandingen skal forl&oslash;be og i hvilket tempo, det passer dig.'
mycontent[13]='Tandplejeruddannelsen str&aelig;kker sig over&nbsp; 3 &aring;r og er etableret&nbsp; for at d&aelig;kke det spring,&nbsp; som er mellem de opgaver en klinikassistent og en tandl&aelig;ge&nbsp; udf&oslash;rer.Under uddannelsen l&aelig;rer&nbsp; tandplejeren at fokusere&nbsp; p&aring; en lang r&aelig;kke opgaver sp&aelig;ndende fra egentlige behandlinger til at undervise patienten i korrekt mundhygiejne.Tandplejeren udf&oslash;rer mange af de opgaver, tandl&aelig;gen f&oslash;r var den ene om.&nbsp;Blandt andet tandrensning og unders&oslash;gelse af t&aelig;nderne.<br>N&aring;r tandplejeren aflaster tandl&aelig;gen i de mere ordin&aelig;re behandlinger, kan tandl&aelig;gen i stedet koncentrere sig om de tidskr&aelig;vende og&nbsp; komplicerede opgaver.'
mycontent[14]='Du altid b&oslash;r henvende dig altid hos os i forbindelse med kn&aelig;kkede t&aelig;nder, uheld og st&oslash;rre ulykker (efter sygehusindl&aelig;ggelser), da forsikringsselskaberne kr&aelig;ver, at en tandl&aelig;ge skal afl&aelig;gge rapport/erkl&aelig;ring.'
mycontent[15]='Kraftige slag kan l&oslash;sne tanden. Oftest sker der ikke andet end at tanden vokser fast igen. Er tanden meget l&oslash;s, og er det sv&aelig;rt at tygge, vil det ofte v&aelig;re en god id&eacute; at s&aelig;tte tanden midlertidigt fast med fyldninger til nabot&aelig;nderne (&quot;krykker&quot;). <br>M&aring;ske kan tanden s&aelig;ttes p&aring; plads igen. Men det skal ske hurtigt. Helst indenfor 20 minutter. Tanden skal IKKE g&oslash;res ren - lad tandl&aelig;gerne om det. Tanden skal opbevares fugtigt under transporten til klinikken - bedst i munden, hvis der ikke er bevidstl&oslash;shed ellers i plasticpose med fugtig serviet.'
mycontent[16]='For&aelig;ldre b&oslash;r hj&aelig;lpe b&oslash;rn med tandb&oslash;rstningen.<br>10-12 &aring;r gamle skal b&oslash;rnene faktisk v&aelig;re, f&oslash;r de er gamle nok til selv at styre tandb&oslash;rsten. B&oslash;rnenes motorik er simpelthen ikke tilstr&aelig;kkelig udviklet, f&oslash;r de har n&aring;et den alder. Tandl&aelig;ger anbefaler derfor, at for&aelig;ldre hj&aelig;lper b&oslash;rnene med at b&oslash;rste t&aelig;nder, indtil de er 10-12 &aring;r gamle.'
mycontent[17]='<b>Bedst t&aelig;nder &oslash;stp&aring;</b><br>Der er store regionale forskelle p&aring; tandsundheden i Danmark. Generelt er t&aelig;nderne bedre &oslash;stp&aring; end vestp&aring; og bedre i st&oslash;rre byer end i mindre byer. Det viser en unders&oslash;gelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.<br>'
mycontent[18]='<b>Tandl&aelig;geskr&aelig;k mest udbredt blandt piger</b><br>N&aring;r skoletandl&aelig;gen indkalder til eftersyn, er det pigerne, der er mest angste for at s&aelig;tte sig i stolen. Det viser en unders&oslash;gelse, som tandl&aelig;ge Inger Kruse Andersen har foretaget blandt 478 b&oslash;rn i 12-13-&aring;rsalderen. Pigerne har ikke flere huller end drengene - de er simpelthen bare opdraget til at v&aelig;re mere sarte, fort&aelig;ller Inger Kruse Andersen. Ser man bort fra k&oslash;nsforskellene, viser unders&oslash;gelsen endvidere, at de b&oslash;rn, der har mange huller, er mere bange for tandl&aelig;gebes&oslash;gene, end de der har f&aring;.'
mycontent[19]='<b>Piercing</b><br>Der er sket en dramatisk stigning af antallet tandskader efter piercinger i tunge og l&aelig;ber, is&aelig;r blandt 16-17-&aring;rige unge. Lisbeth Arnbjerg fra den kommunale tandpleje i Kolding har mellem otte og ti tilf&aelig;lde af piercingskader per &aring;r: &#148; Det er varige skader, vi taler om&#148;, siger hun'
mycontent[20]='<b>Indgreb mod piercing</b><br>Der er politisk flertal for lovindgreb mod piercinger af b&oslash;rn og unge. En r&aelig;kke sundhedspolitiske ordf&oslash;rere kr&aelig;ver, at der bliver indf&oslash;rt forbud mod piercinger af personer under 18 &aring;r, ligesom der er forslag om autorisation og uddannelse af de personer der udf&oslash;rer piercingen. Det sker for at forhindre vansirende ar, smitte med alvorlige sygdomme og skader p&aring; t&aelig;nder og f&oslash;lenerver. Formanden for Piercing Laug Danmark, Lars Martinsen siger: &#148;Vi fort&aelig;ller klart, at en tungepiercing kan smadre t&aelig;nderne. Hvis barnet ikke fatter det laver vi ingenting&#148;. Han efterlyser skrap lovgivning p&aring; omr&aring;det for at f&aring; luget ud i plattenslagere og piercere uden professionel tr&aelig;ning og l&aelig;geligt tilsyn.'
mycontent[21]='<b>Tandl&aelig;gebes&oslash;g giver bonus</b><br>B&oslash;rn i Esbjerg har f&aring;et sundere t&aelig;nder, efter kommunen er begyndt at indkalde b&oslash;rnene og deres for&aelig;ldre til tandl&aelig;gekontrol allerede n&aring;r b&oslash;rnene er halvandet &aring;r. De forebyggende tandl&aelig;gebes&oslash;g betyder, at 10 pct. af b&oslash;rnene har huller i t&aelig;nderne, n&aring;r de bliver tre &aring;r. Tidligere var det dobbelt s&aring; mange.'
mycontent[22]='<b>Unge dropper tandl&aelig;gen</b><br>De kommunale tandplejere landet over oplever at b&oslash;rn og unge i stadig stigende grad pj&aelig;kker fra aftalen med skoletandl&aelig;gen. Konsekvensen er at de unge f&aring;r d&aring;rligere t&aelig;nder i voksenlivet og at tandl&aelig;gerne spilder tid p&aring; at vente. &#148;I lang tid har vi talt om den store gruppe unge, der holder op med at g&aring; til tandl&aelig;ge, n&aring;r de fylder 18 &aring;r og selv skal betale. Men problemet starter &aring;benbart langt tidligere. I sidste ende betyder det, at den unge skal igennem omfattende tandarbejde som voksen.'
mycontent[23]='<b>B&oslash;rst t&aelig;nder f&oslash;r maden</b><br>En af de f&oslash;rende forskere inden for tandb&oslash;rstning, engl&aelig;nderen Martin Addy, anbefaler nu, at man b&oslash;rster t&aelig;nder f&oslash;r m&aring;ltider og indtagelse af syreholdige l&aelig;skedrikke. Det skyldes, at kosten i dag indeholder syre, som g&oslash;r tandemaljen s&aring;rbar, hvis man b&oslash;rster t&aelig;nder umiddelbart efter indtagelse af eksempelvis cola eller s&oslash;de sager.<br>Blandt tandl&aelig;ger er Martin Addy&#146;s anbefaling kendt viden, men det er sv&aelig;rt at &aelig;ndre b&oslash;rns og voksnes vaner. For tandplejer Bente Aasmul fra Frederiksberg Kommunale Tandpleje er det derfor vigtigere, at b&oslash;rnene i det hele taget b&oslash;rster deres t&aelig;nder og g&oslash;r det korrekt, end om det sker f&oslash;r eller efter m&aring;ltiderne.<br>DR1, TV-avisen, 22.03.2004, kl. 18.30. En del af optagelserne til indslaget blev foretaget p&aring; DTF&#146;s &Aring;rskursus/Scandefa.'
mycontent[24]='<b>Tandl&aelig;ger bliver digitale</b><br>Et stigende antal tandklinikker indf&oslash;rer hj&aelig;lpemidler som digitale journaler og digital r&oslash;ntgen. If&oslash;lge professor, dr.odont. Ann Wenzel fra &Aring;rhus Tandl&aelig;geskole har 150-200 klinikker konverteret til digital r&oslash;ntgen, og der bliver flere og flere.Fordelene ved digital r&oslash;ntgen er bl.a., at tandl&aelig;ge og patient ikke skal vente p&aring; fremkaldelsen. Desuden er billedkvaliteten bedre og str&aring;ledosen lavere.'
mycontent[25]='<b>Implantater hitter</b><br>&Oslash;get livskvalitet, &oslash;konomisk frihed og &oslash;nsket om et smukt smil. S&aring;dan lyder nogle af forklaringerne p&aring;, hvorfor danskerne i stadig stigende grad v&aelig;lger at f&aring; implantater frem for for eksempel broer eller aftagelige proteser. Lolland-Falsters Folketidende har f&aring;et lov at kigge tandl&aelig;ge Lars Kj&oslash;rup fra Nyk&oslash;bing F. over skulderen, da han tjekker implantater p&aring; en patient, der nylig har f&aring;et dem lavet. Tandl&aelig;gen er tilfreds med resultatet, og det samme er patienten. <br>Formanden for godt 100 praktiserende tandl&aelig;ger p&aring; Lolland-Falster og M&oslash;n, Steen Bertram-Jakobsen, gl&aelig;der sig ogs&aring; over de mange patienter, der kan f&aring; gavn af implanterne, men &aelig;rgrer sig over, at der ikke er tilskud til behandlingen via &aelig;ldretandplejen. Sundheden kan v&aelig;re truet, hvis den l&oslash;se protese ikke sidder ordentligt fast pga.en invalideret gumme, og mange vil i den situation kunne have gavn af implantater, siger Steen Bertram-Jakobsen. '
mycontent[26]='<b>Hvem der bare havde opfundet tandb&oslash;rsten...</b><br>Den er nemlig den vigtigste opfindelse gennem tiderne, hvis man sp&oslash;rger amerikanerne. Det har forskere p&aring; Teknologisk Institut i Massachusetts gjort, og hele 42 pct. af de adspurgte voksne stemte tandb&oslash;rsten ind p&aring; f&oslash;rstepladsen.'
mycontent[27]='<b>T&aelig;nder mangler kroner</b><br>&Oslash;konomiske faktorer vejer tungere end de sundhedsm&aelig;ssige, n&aring;r danskerne skal v&aelig;lge, hvilken behandling, tandl&aelig;gen skal udf&oslash;re. Det viser en ny dansk unders&oslash;gelse foretaget blandt 216 privatpraktiserende tandl&aelig;ger. Tandl&aelig;gepatienter frav&aelig;lger fx ofte at f&aring; lavet kroner til deres kindt&aelig;nder og n&oslash;jes i stedet med en plastfyldning, som er billigere. Desv&aelig;rre medf&oslash;rer	det oftest, at tanden sv&aelig;kkes s&aring; meget, at den senere m&aring; tr&aelig;kkes ud. Kun en tredjedel af de kindt&aelig;nder, der burde forsynes med en krone, bliver det rent faktisk, viser unders&oslash;gelsen. Sammenligner man med lignende unders&oslash;gelser fra Sverige, kan man konstatere, at vore naboer t&aelig;nker mindre p&aring; prisen, n&aring;r de skal v&aelig;lge mellem forskellige behandlingsmuligheder. Svenskerne v&aelig;lger i h&oslash;jere grad end danskerne de dyrere og sundhedsfagligt bedre behandlinger. Og det er der &eacute;n helt afg&oslash;rende &aring;rsag til, hvis man skal tro forskerne bag unders&oslash;gelsen. Den store egenbetaling i Danmark betyder, at pengepungen kommer til at bestemme, hvilken behandling vi v&aelig;lger. Over 90 procent af de adspurgte tandl&aelig;ger mener, at der er behov for et bedre forsikringssystem til at st&oslash;tte patienter, der har behov for dyrere behandlinger. Tom Nervil, sundhed.dk  (Kilde: Dansk Tandl&aelig;geforening).'
mycontent[28]='<b>Pas p&aring; med at blege t&aelig;nder</b><br>KLORINK&AElig;BER: Reklamerne lokker med hvide smil, men tandblegning kan give alvorlige bivirkninger Kridhvide t&aelig;nder s&aelig;lger - ikke bare tandpasta, men ogs&aring; vaskepulver, senget&oslash;j og s&aring;gar tandmisfarvende produkter som chokolade og kaffe. Derfor er afblegning af t&aelig;nder blevet popul&aelig;rt, og i dag kan forbrugere flere steder over nettet eller via TV Shop k&oslash;be midler til at give bisserne det hvide pift. Men d&eacute;t kan give slemme bivirkninger, lyder advarslen fra b&aring;de Tandl&aelig;geskolen og Forbrugerr&aring;det. - Den brintoverilte, der er i de midler, kan give &aelig;tsninger p&aring; tandk&oslash;det, p&aring; slimhinden og ogs&aring; i maven, hvis man kommer til at sluge midlet, siger Ulla Pallesen, som er afdelingstandl&aelig;ge p&aring; Tandl&aelig;geskolen ved K&oslash;benhavns Universitet. Mange steder s&aelig;lges tandblegemidler som en gele, der af forbrugeren selv fyldes i en form for tandskinne. Derefter tager man skinnen p&aring;, og t&aelig;nderne bleges. Rent fysisk sker der det, at molekyler fra eksempelvis r&oslash;dvin, tobak eller andet knuses af det indtr&aelig;ngende middel og dermed &quot;vaskes&quot; farven ud af t&aelig;nderne. Men samtidig slider brintoverilten p&aring; t&aelig;ndernes emalje, hvilket kan udl&oslash;se eller forst&aelig;rke den overf&oslash;lsomhed i t&aelig;nderne, der giver de ubehagelige hvin, n&aring;r man eksempelvis drikker noget koldt. Og kommer midlet i kontakt med eksempelvis tandk&oslash;d, kan der alts&aring; opst&aring; &aelig;tsninger. Amerikanske forskere mist&aelig;nker desuden blegemidler for at v&aelig;re kr&aelig;ftfremkaldende, men det er dog ikke bevist, fort&aelig;ller Ulla Pallesen. Hun opfordrer folk til at g&aring; til tandl&aelig;gen, hvis de vil have bleget t&aelig;nder. - Det er vigtigt, at der bliver stillet en diagnose. Nogle gange kan man n&oslash;jes med en tandrensning, og andre gange vil det slet ikke hj&aelig;lpe at bruge blegemidlet, siger Ulla Pallesen. Forbrugerr&aring;det g&aring;r &eacute;t skridt videre og frar&aring;der helt afblegning af t&aelig;nder. - Vi synes ikke, at man skal foretage et indgreb p&aring; noget, der i princippet er raskt - uanset farven. Og da slet ikke hvis det kan udnyttes forkert, s&aring; der sker skader, mener Margrethe Nielsen, der er sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerr&aring;det. R&aring;det er generelt kritisk overfor k&oslash;b af medicin og lignende via internettet og tv. - Vi synes, at det h&oslash;rer hjemme p&aring; apoteket, is&aelig;r hvis det er ting, der skal bruges med s&aelig;rlig omtanke. Og tandblegning er meget problematisk, fordi mange af midlerne kan skade emaljen, der virker som t&aelig;ndernes beskyttelse. P&aring; den m&aring;de kan de nemmere kan uds&aelig;ttes for angreb, understreger Margrethe Nielsen. Af Mikkel Andreas Beck.'
mycontent[29]='<b>Syreskader ny folketandsygdom<br></b><br>Caries har p&aring; det seneste f&aring;et alvorlig konkurrence om at v&aelig;re b&oslash;rnet&aelig;ndernes v&aelig;rste fjende. Syreskader for&aring;rsaget prim&aelig;rt af store m&aelig;ngder af sodavand bliver mere og mere udbredt blandt danske b&oslash;rn, og erosioner truer med at &oslash;del&aelig;gge den forbedrede tandsundhed, som man har opn&aring;et via en st&aelig;rk indsats. <br>Tandb&oslash;rstning morgen og aften hj&aelig;lper ikke, n&aring;r b&oslash;rnene drikker skruel&aring;gssodavand, fort&aelig;ller konsulent i DTF, Birthe Cortsen. Derfor er der ingen anden vej end at g&oslash;re adgangen til de skadelige sodavand sv&aelig;rere ved fx at fjerne automater fra skolerne. <br>Tandplejer Mette Johansen fra den kommunale tandpleje p&aring; Als mener, at Coca-Cola solgt i skruel&aring;gsflasker helt burde forbydes. <br>21-&aring;rige Kira, som er afbilledet i Ekstra Bladet til skr&aelig;k og advarsel, advarer imod cola (og manglende tandb&oslash;rstning!). Hun har kun brune tandstumper tilbage, og kan slet ikke bruge sine t&aelig;nder. <br><i>Politiken/Inge Methling 27.05.2003,</i><br>'
mycontent[30]='<b>B&oslash;de for tandl&aelig;geskr&aelig;k<br></b>800 kr. m&aring;tte en tysk mor b&oslash;de, fordi hendes datter af angst n&aelig;gtede at &aring;bne munden for skoletandl&aelig;gen. Tandl&aelig;gen indrapporterede pigen til de sociale myndigheder og myndighederne bevilgede moren en b&oslash;de.<br><i>Herning Folkeblade 24.05.2003,</i>'
mycontent[31]='<b>Forh&oslash;jet SU bruges til tandl&aelig;gebes&oslash;g</b><br>Enlige fors&oslash;rgere f&aring;r fordoblet deres uddannelsesst&oslash;tte (SU), og der er bred enighed blandt de ber&oslash;rte, som Politiken har talt med, om at bruge en del af de ekstra midler til tandl&aelig;gebes&oslash;g.<br>Politiken/ Line Aarsland, 19.03.2004.' 
mycontent[32]='<b>Hver 10. dansker kommer ikke til tandl&aelig;gen</b><br>Mange danskere lider af tandl&aelig;geskr&aelig;k, og for ca. hver tiende er det s&aring; grelt, at de aldrig kommer til tandl&aelig;gen. <br>Rod Moore fra Tandl&aelig;geskolen i &Aring;rhus er ved at l&aelig;gge sidste h&aring;nd p&aring; sin doktorafhandling om problemet og han er bekymret. <br>- Det kan f&aring; meget alvorlige konsekvenser for den enkelte, siger han. Skammen over at have d&aring;rlige t&aelig;nder er blandt de v&aelig;rste f&oslash;lger af tandl&aelig;geskr&aelig;k, fort&aelig;ller Rod Moore. <br>Tv 2 Nyhederne, DR&#146;s Radio Fyn 15.03.2004, Politiken 16.03.2004, DR Nyheder Online' 
mycontent[33]='<b>Amning er godt for tandstillingen<br></b>Italienske forskere har fundet frem til, at det er godt for tandstillingen at amme. Det giver if&oslash;lge Berlingske Tidende mindre sk&aelig;ve t&aelig;nder.' 
mycontent[33]='<b>Hver 10. dansker kommer ikke til tandl&aelig;gen</b><br>Mange danskere lider af tandl&aelig;geskr&aelig;k, og for ca. hver tiende er det s&aring; grelt, at de aldrig kommer til tandl&aelig;gen. <br>Rod Moore fra Tandl&aelig;geskolen i &Aring;rhus er ved at l&aelig;gge sidste h&aring;nd p&aring; sin doktorafhandling om problemet og han er bekymret. <br>- Det kan f&aring; meget alvorlige konsekvenser for den enkelte, siger han. Skammen over at have d&aring;rlige t&aelig;nder er blandt de v&aelig;rste f&oslash;lger af tandl&aelig;geskr&aelig;k, fort&aelig;ller Rod Moore. <br>Tv 2 Nyhederne, DR&#146;s Radio Fyn 15.03.2004, Politiken 16.03.2004, DR Nyheder Online' 
mycontent[34]='<b>B&oslash;rst tungen</b><br>D&aring;rlig &aring;nde skyldes i 85 pct. af tilf&aelig;ldene bakteriebel&aelig;gninger p&aring; tungen, fort&aelig;ller Anna Bentinger fra GlaxoSmithKline. Derfor har virksomheden udviklet en kombineret tandb&oslash;rste og tungeskraber til form&aring;let.<br>Ekstra Bladet/Helle Kastholm Hansen 13.11.2004' 
mycontent[35]='<b>B&oslash;rn f&aring;r flere huller</b><br><br>Siden midten af 90erne er nedgangen i huller blandt b&oslash;rn stagneret, og det h&aelig;nger sammen med, at b&oslash;rn spiser mere og mere slik og drikker stadig flere sodavand. <br>Is&aelig;r blandt en mindre gruppe af b&oslash;rnene er denne udvikling sl&aring;et igennem, forklarer Kim Ekstrand fra Tandl&aelig;geskolen i K&oslash;benhavn.<br>- Knap hvert femte barn har i dag rigtig mange fyldninger, siger han.<br>Lene Esmark, som er leder af den kommunale tandpleje p&aring; Frederiksberg er ogs&aring; bekymret. <br>- Sammen med Colgate har vi lavet en unders&oslash;gelse der viser, at en tredjedel af alle danske b&oslash;rn spiser slik hver dag, siger hun.<br>Professor Sven Poulsen fra Tandl&aelig;geskolen i &Aring;rhus mener ogs&aring;, at det &oslash;gede sukkerforbrug er en alvorlig sundhedsrisiko.<br>Information/Ulrik Dahlin 8.11.2004' 
mycontent[36]='<b>Unges t&aelig;nder i fare</b><br><br>Det er ikke kun det s&oslash;de, men ogs&aring; det sure, der kan v&aelig;re skadeligt for t&aelig;nderne. Stadig flere unge f&aring;r erosioner p&aring; t&aelig;nderne som f&oslash;lge af sodavand, saft og andre s&oslash;de/syrlige l&aelig;skedrikke. Og alt for f&aring; er bevidste om det, mener overtandl&aelig;ge Kirsten Tolstrup og tandl&aelig;ge Dorte Vinter fra Bornholms Kommunale Tandpleje.<br>Bornholms Tidende 5.11.2004' 
mycontent[37]='<b>Tandl&aelig;ge advarer mod brug af aloe-vera tandpasta</b><br><br>Aloe-vera tandpasta er blevet trendy blandt b&oslash;rnene p&aring; F&aring;rvang Skole i Gjern Kommune. Og det er ikke smart, for den alternative tandpasta indeholder ingen fluor. Derfor advarer tandl&aelig;ge Erik Gam nu for&aelig;ldrene mod, at b&oslash;rnene bruger aloe-vera tandpastaen. ' 
mycontent[38]='<b>V&aelig;lg den rigtige tandb&oslash;rste til barnet</b><br>TANDB&Oslash;RSTETEST: Det er ikke altid sjovt at b&oslash;rste b&oslash;rnenes t&aelig;nder, men det skal g&oslash;res. En god tandb&oslash;rste er f&oslash;rste skridt mod at vellykket resultat, og det anbefales at man v&aelig;lger enten Oral B Stages 1, 2 eller 3 afh&aelig;ngigt af b&oslash;rnenes alder. Den blev testens vinder. Et par af Colgates tandb&oslash;rster opn&aring;ede ligeledes fine resultater. <br>Vores B&oslash;rn 22.12.2003' 
mycontent[39]='<b>Lad tandl&aelig;gen blege</b><br>Hvis du gerne vil have dine t&aelig;nder bleget, er det en god id&eacute; at g&oslash;re det i samr&aring;d med en tandl&aelig;ge, r&aring;der DTF. De mange hjemmeblegemidler kan nemlig v&aelig;re skadelige. ' 
mycontent[40]='<b>Hver 10. dansker kommer ikke til tandl&aelig;gen</b><br>Mange danskere lider af tandl&aelig;geskr&aelig;k, og for ca. hver tiende er det s&aring; grelt, at de aldrig kommer til tandl&aelig;gen. <br>Rod Moore fra Tandl&aelig;geskolen i &Aring;rhus er ved at l&aelig;gge sidste h&aring;nd p&aring; sin doktorafhandling om problemet og han er bekymret. <br>- Det kan f&aring; meget alvorlige konsekvenser for den enkelte, siger han. Skammen over at have d&aring;rlige t&aelig;nder er blandt de v&aelig;rste f&oslash;lger af tandl&aelig;geskr&aelig;k, fort&aelig;ller Rod Moore. <br>Tv 2 Nyhederne, DR&#146;s Radio Fyn 15.03.2004, Politiken 16.03.2004, DR Nyheder Online' 
mycontent[41]='<b>Tungepiercinger &oslash;del&aelig;gger b&oslash;rnet&aelig;nder</b><br>En piercing i tungen er moderne blandt nogle grupper af unge, men man skal lige t&aelig;nke sig en ekstra gang f&oslash;r man hopper med p&aring; dillen. Piercinger kan nemlig skade t&aelig;nderne. <br>Tandl&aelig;ge Helle Kromann fra Nyborg ser det i sin praksis. Hun har b&oslash;rn, der aldrig har haft et hul, men som f&aring;r &oslash;delagt emaljen p&aring; t&aelig;nderne, n&aring;r de f&aring;r en piercing.<br>- Det er utrolig &aelig;rgerligt, og det er mit indtryk at mange af dem, der f&aring;r en piercing, faktisk f&aring;r problemer, siger Helle Kromann.<br>Fyens Stiftstidende/Ivan Nielsen 9.08.2004' 
mycontent[42]='<b>T&aelig;nderne skal sidde i munden</b><br>I alt fald, hvis man vil v&aelig;re sikker p&aring; at f&aring; erstatning via sin ulykkesforsikring i tilf&aelig;lde af et smadret tands&aelig;t. Falder man p&aring; cyklen, og ens protese ryger ud af munden og beskadiges p&aring; asfalten, f&aring;r man nemlig ikke erstatning. Mens hvis skaden var sket p&aring; en protese, der sad i munden ville man f&aring; erstatning. <br>S&aring; nu ved protesebrugere da, at de skal holde munden godt lukket, hvis der er en ulykke i sigte&#133;<br>T&aelig;nk &amp; Test, nr. 46/2004' 
mycontent[43]='<b>Giv tilskud til plastfyldninger</b><br>I dag f&aring;r man kun tilskud til sm&aring; plastfyldninger, fordi amalgam stadig betragtes som den bedste l&oslash;sning til st&oslash;rre fyldninger. Det er utidssvarende, mener DTF&#146;s formand Per Gaun&oslash; Jensen. If&oslash;lge ham kan man nemlig i mange tilf&aelig;lde lave lige s&aring; gode l&oslash;sninger med plast, og desuden er det i stigende omfang det, patienterne &oslash;nsker. <br>- Tilskudsm&aelig;ssigt ligger man lidt bagefter udviklingen, siger formanden. <br>Annette Bonne, der er vicekontorchef i Amtsr&aring;dsforeningen forklarer det manglende tilskud til plastfyldninger med, at ressourcerne er begr&aelig;nsede og at man derfor m&aring; prioritere. <br>Jyllands-Posten/Jens Grund 22.12.2003 ' 
mycontent[44]='<b>Spyt renser</b><br>Spyt er naturens eget mundskyllemiddel. Mennesker, som af en eller anden grund har nedsat spytsekretion, er mere udsat for huller i t&aelig;nderne og andre tand- og tandk&oslash;dslidelser. Den d&aring;rlige &aring;nde er derfor v&aelig;rst, n&aring;r spytsekretionen er lav, fx om natten. S&aring; snart man st&aring;r op, og spytsekretionen g&aring;r i gang, fortager den giftige morgen&aring;nde sig i de fleste tilf&aelig;lde. <br>' 
mycontent[45]='<b>Husk tandb&oslash;rsten</b><br>D&aring;rlig &aring;nde har flere faglige betegnelser. Den mest almindelige er halitosis ( halitus= ind&aring;nding + -osis= nedbrydningsproces) eller &raquo;foetor ex ore&laquo;, som betyder pr&aelig;cis hvad det handler om, nemlig &raquo;stank fra munden&laquo;. <br>Hos raske mennesker skyldes d&aring;rlig &aring;nde f&oslash;rst og fremmest lugten fra de svovlholdige forbindelser, der opst&aring;r fra bakteriers affaldsstoffer. Disse bakterier opererer prim&aelig;rt p&aring; tungeryggen og i tandk&oslash;dslommerne, men normalt kan deres tilstedev&aelig;relse holdes nede med god mundhygiejne. <br>B&oslash;rst tungen hver gang du b&oslash;rster t&aelig;nder. Brug en bl&oslash;d b&oslash;rste, dyp den evt. i en mundskyllev&aelig;ske og start s&aring; langt ned i sv&aelig;lget, du med rimelighed kan komme. Tr&aelig;k frem med bl&oslash;de tag. Du kan ogs&aring; bruge en teske eller en tungeskraber. ' 
mycontent[46]='<b>Hvidl&oslash;gs&aring;nde</b><br>Kraftige duftstoffer, som fx i hvidl&oslash;g og alkohol, g&aring;r direkte i blodet og udskilles via lungerne som d&aring;rlig &aring;nde. Fedt k&oslash;d, fed kost generelt, men ogs&aring; storforbrug af m&aelig;lk og m&aelig;lkeprodukter skaber et surt milj&oslash; i ford&oslash;jelsessystemet. Bl.a.omdannes fedtet til flygtige fedtsyrer, som befordrer d&aring;rlig lugt. De gamle &aelig;gyptere anbefalede at tygge myrrah, kanel eller pinjekerner. Andre husr&aring;d er 2-5 dr&aring;ber kardemommeolie 3 gange dagligt dryppet p&aring; en sukkerknald. Tygning af blade eller brug af essentielle olier fra kryddernellike, mynte, eukalyptus eller persille siges ogs&aring; at have en god, bakteriedr&aelig;bende effekt.<br>' 
mycontent[47]='<b>Udgravning med tandstikker</b><br><br>Tandtr&aring;d og tandstikker kommer som bekendt ind, hvor tandb&oslash;rsten ikke kan n&aring;. Disse reng&oslash;ringsmidler anbefales derfor varmt af fagfolk. Men de skal bruges rigtigt. Tandtr&aring;den er teknisk besv&aelig;rlig, men har den fordel, at man kommer godt omkring, og at lugten kan checkes direkte p&aring; tr&aring;den. Sp&oslash;rg tandl&aelig;gen om han/hun vil give dig instruktion i brug af tandtr&aring;d. <br>Den trekantede tandstik anbefales ogs&aring; som et godt supplement, fordi de er lettere i brug og fordi mange har st&oslash;rre mellemrum mellem t&aelig;nderne, som egner sig bedst til tandstik. Til geng&aelig;ld er tandtr&aring;d at foretr&aelig;kke, n&aring;r der skal g&oslash;res rent mellem de bageste t&aelig;nder, hvor de fleste bakterier holder til, og som derfor er den d&aring;rlige &aring;ndes arnested.' 
mycontent[48]='<b>Symptomer p&aring; paradentose</b><br><br>Paradentose kan opdages ved m&oslash;rk r&oslash;d farvning af tandk&oslash;dsranden omkring t&aelig;nderne, lettere bl&oslash;dning ved tandb&oslash;rstning, h&aelig;velse og i slemme tilf&aelig;lde gult puds.<br>Tandk&oslash;dsbet&aelig;ndelse giver som n&aelig;vnt dybere skader. Tandk&oslash;det l&oslash;sner sig fra tandoverfladen og efterlader dybe lommer langs t&aelig;nderne. Tandl&aelig;gen vurderer omfanget af angrebet ved at m&aring;le, hvor dybe disse lommer er, og han kan vudere &oslash;delagt k&aelig;beknogle p&aring; sine r&oslash;ntgenbilleder. <br>Paradentose kan man selv opdage p&aring; et senere stadium ved at t&aelig;nderne flytter sig og nye mellemrum opst&aring;r. Der kan somme tider ses pus og bl&oslash;dninger. P&aring; et meget sent stadium bliver t&aelig;nderne l&oslash;se. ' 
mycontent[49]='<b>Undg&aring; sukker og s&oslash;de sager</b><br><br>Undlad at give dit barn sukker, honning eller andre s&oslash;de sager p&aring; sutten og i sutteflasken. Det er ikke godt for t&aelig;nderne. Det eneste brugbare i sutteflasken, n&aring;r barnet har f&aring;et den f&oslash;rste tand, er vand eller andet sukkerfrit. Du skal v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring;, at moderm&aelig;lk og den m&aelig;lk, du k&oslash;ber, ogs&aring; indeholder sukker. Skal dit barn gennem l&aelig;ngere tid have medicin, er det en god id&eacute; at sp&oslash;rge l&aelig;gen, om der findes et sukkerfrit alternativ.' 
mycontent[50]='<b>Til for&aelig;ldrene:</b><br><br>Tandplejens opskrift p&aring; 0 huller:<br>Du b&oslash;rster barnets t&aelig;nder rene hver dag &#150; helst b&aring;de morgen og aften.<br>Du bruger tandtr&aring;d 2-3 gange om ugen p&aring; barnet imellem t&aelig;tstillede t&aelig;nder.<br>Du hj&aelig;lper indtil 10-12 &aring;rs alderen, hvor barnet selv kan overtage dette arbejde.<br>Brug tandpasta med fluor.<br>Begr&aelig;ns sukkerforbruget.<br>Undg&aring; s&oslash;d mad og s&oslash;de drikkevarer mellem m&aring;ltiderne.<br>V&aelig;r opm&aelig;rksom p&aring; at meget sukker er &quot;skjult&quot; i vores madvarer.' 
var ry=Math.floor(Math.random()*mycontent.length)
if (ry==0)
ry=1
document.write(mycontent[ry])
}
random_content()